Tekst 1: Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb!

Beth Junckers tekst tager udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner der siden 2004 har været et lovkrav for alle dagtilbud med børn i 0-6 års alderen. I loven om læreplanerne står der bl.a. skrevet at institutionen skal give rum for leg, læring og udvikling. Loven fastslår også at læreplanerne skal arbejde med konkrete mål for læring og indeholde pædagogiske beskrivelser af aktiviteter og metoder. De fleste forbinder læring med at kunne læse, skrive og regne men i en børnekulturel sammenhæng handler børns læring om at kunne udtrykke sig kunstnerisk og indgå i sociale fællesskaber, som f.eks. at kunne bidrage aktivt til en leg. De faglige færdigheder har ofte den højeste prioritet blandt voksne, hvorimod de kulturelle er mest værdsat af børnene selv, da de er vigtige for dem, for at kunne deltage i sociale aktiviteter, som f.eks. at skabe venskaber.

Fundamentet for hele børnekulturbegrebet er de 3 K’er. Kultur for børn, kultur med børn, og kultur af børn. Kultur for børn er produceret af voksne, f.eks. børnetv eller børneradio. Kultur af børn, hvor børn og voksne i fællesskab oplever kultur, f.eks. ved sportsaktiviteter eller gennem foreningsliv. Den sidste, kultur af børn, eller børns kultur, handler om de kulturudtryk børn selv frembringer i deres egne netværk og relationer, f.eks. ved lege, sange, dans, rim, fortællinger, gåder, vitser osv.  Det kommer sjældent et konkret produkt ud af disse aktiviteter, udover morskab, sjov og ballade. Der er altså i stedet fokus på processen, fremfor produktet.

Børns kultur handler ligeledes om, hvordan børn får mulighed for at udvikle bestemte mønstre, genrer og forskellige kulturelle udtryksformer. Den handler også om at de æstetiske udtryk og oplevelser i kunst, medier og kreativ praksis, kan bidrage til og inspirere og kvalificere børns egne kulturelle processer.  

For at hjælpe børnene i deres udvikling af kulturelle udtryksformer er det derfor essentielt at børnene i deres hverdag har adgang til voksne der selv er aktive kulturbrugere og som besidder alsidige kulturelle udtryksformer. Derudover skal børnene have mulighed for at søge informationer i form af bøger, computer og tv. Børn skal også hvert år kunne se teater- og danseforestillinger, høre koncerter, se udstillinger og opleve anden arkitektur end den de omgås i deres hverdag.

Kulturelle udtryksformer udvikles i lyst og socialt samvær, hvorfor det er vigtigt, at børnene i et vist omfang selv har indflydelse på institutionens aktiviteter og hverdag/daglige rutiner.