Tekst 3: Børn og kultur - mellem gamle begreber og nye forestillinger

Vi introduceres i teksten til den kulturforvandling der er sket op gennem det 20. århundrede. Den tyske professor Thomas Ziehe har i en række studier af børn og unge beskrevet den udvikling der er sket. Fra 1950’erne hvor uddannelsessystemet var omfattet af en pædagogisk diskurs, der betragtede de æstetiske fag som middel til indlæring og dannelse, frem til 1980’erne, hvor det første opbrud sker og vi introduceres for hverdagskulturen. Det skaber en kulturel, men ikke social frisættelse.

Når børn i dag mødes i deres fritid sker det ofte fordi medierne giver dem en anledning til det. Drenge mødes for et spille computer eller playstation, mens pigerne lytter til musik eller ser film. Det er således i mange tilfælde medierne er der den direkte årsag til mødet. Man skulle måske tro at børn først skaber deres sociale netværk, og medierne så kommer til efterfølgende, men det er altså langt fra altid tilfældet. Mange lege er i dag også rykket indendørs, hvor de tidligere foregik udendørs, f.eks. i haven, i baggården, i skoven, osv. De er heller ikke længere så fysisk udfordrende, som tidligere.

Jeg har selv været barn op gennem 1980’erne og 1990’erne og har på egen krop oplevet den rivende udvikling der skete i den periode. I 1980’erne, inden computerne rigtig gjorde deres indtog, foregik størstedelen af legene udenfor og var ofte fysisk betonede. I starten af 1990’erne, fik jeg (og mange andre af mine venner) vores første computer, og vores kultur blev da ændret næsten fra dag til dag. I stedet for at mødes på den lokale fodboldbane/legeplads, mødtes vi nu hjemme hos hinanden og den fysiske udendørsleg forsvandt med et slag næsten helt.

Citat 1: ”I det 21. århundrede er legene rykket indendørs…Udfordringerne og udfoldelserne er ikke længere så fysiske som tidligere”. s. 246

Citat 2: ”Kernen i leg er ’sjov’. Den undslipper os, hvis vi bestemmer leg som en subkultur, som et udviklingsinstrument eller ser den gennem mulige nyttefunktioner.” s. 260