Vi introduceres i teksten til den kulturforvandling der er sket
op gennem det 20. århundrede. Den tyske professor Thomas Ziehe har i en række
studier af børn og unge beskrevet den udvikling der er sket. Fra 1950’erne hvor
uddannelsessystemet var omfattet af en pædagogisk diskurs, der betragtede de
æstetiske fag som middel til indlæring og dannelse, frem til 1980’erne, hvor
det første opbrud sker og vi introduceres for hverdagskulturen. Det skaber en
kulturel, men ikke social frisættelse.
Når børn i dag mødes i deres fritid sker det ofte fordi
medierne giver dem en anledning til det. Drenge mødes for et spille computer
eller playstation, mens pigerne lytter til musik eller ser film. Det er således
i mange tilfælde medierne er der den direkte årsag til mødet. Man skulle måske tro at børn først skaber deres sociale netværk, og medierne så kommer til efterfølgende, men det er altså langt fra altid tilfældet. Mange lege er i dag også rykket
indendørs, hvor de tidligere foregik udendørs, f.eks. i haven, i baggården, i
skoven, osv. De er heller ikke længere så fysisk udfordrende, som tidligere.
Jeg har selv været barn op gennem 1980’erne og 1990’erne og
har på egen krop oplevet den rivende udvikling der skete i den periode. I 1980’erne,
inden computerne rigtig gjorde deres indtog, foregik størstedelen af legene
udenfor og var ofte fysisk betonede. I starten af 1990’erne, fik jeg (og mange
andre af mine venner) vores første computer, og vores kultur blev da ændret
næsten fra dag til dag. I stedet for at mødes på den lokale
fodboldbane/legeplads, mødtes vi nu hjemme hos hinanden og den fysiske udendørsleg forsvandt med et slag næsten helt.
Citat 1: ”I det 21.
århundrede er legene rykket indendørs…Udfordringerne og udfoldelserne er ikke
længere så fysiske som tidligere”. s. 246
Citat 2: ”Kernen i leg
er ’sjov’. Den undslipper os, hvis vi bestemmer leg som en subkultur, som et
udviklingsinstrument eller ser den gennem mulige nyttefunktioner.” s. 260
Hej John
SvarSletDette bare lige for at fortælle dig, at jeg har været på besøg på din blog:-)
Jeg mener, at kunne se ud fra dine tekster, at de har "bevæget" dig, både med hensyn til det du skriver omkring iagttagelser og en antropologisk synsvinkel(dit forrige indllæg), hvor du (blandt andet) skriver om de problemer, der kan opstå fordi selve det at pædagogens er til stede har indflydelse på situationen. Ja, det er en væsentlig viden at bringe med ud i praksis.
- Og så er jeg naturligvis vild med dit citat 2 i dette indlæg omkring kernen i leg :-)
MVH, Helen